Opsigelse af lejemål

Lejer FAQ

Hvordan opsiger jeg mit lejemål?

Ønsker du at fraflytte dit lejemål, kan du opsige dit lejemål ved at udfylde vores opsigelsesblanket og sende den til os pr. post eller mail. Du kan downloade blanketten fra vores hjemmeside her. Husk at vi skal have en gyldig underskrift fra den eller de lejere, der er anført på kontrakten, så hvis du sender pr. mail, skal du scanne den udfyldte opsigelsesblanket.


Der er 3 måneders opsigelsesvarsel på dit lejemål som er gældende fra den 1. i måneden efter vi har modtaget din opsigelse, med mindre andet er angivet i din lejekontrakt.

Normalt skal fraflytning ske senest 14 dage før opsigelsesfristens udløb eller den 15. i måneden, således vi har tid til at istandsætte lejemålet, medmindre andet er aftalt i din kontrakt

Efter modtagelsen af din opsigelse vil vi hurtigst muligt fremsende en bekræftelse. Af brevet fremgår også hvad du skal foretage dig i forbindelse med din fraflytning. Efterfølgende fremsender vi indkaldelse til fraflytningssyn som normalt afholdes på flyttedagen.

Hvor længe hæfter jeg for huslejen?


Du hæfter for huslejen i 3 måneder efter at lejemålet er opsagt, d.v.s. i hele opsigelsesperioden. Det betyder at du også hæfter for huslejen under istandsættelsen (14 dage) samt hvis du flytter fra lejemålet før selve opsigelsesperiodens udløb.

Ønskes lejemålet fraflyttet inden udgangen af de 3 måneder, vil vi naturligvis gøre hvad vi kan for at genudleje lejemålet hurtigst muligt. Vær dog venligst opmærksom på at du hæfter for huslejen i hele opsigelsesperioden, hvis det mod forventning ikke lykkes os at genudleje dit lejemål før tiden.

Tilbage